Den 24-04-2012 kl. 20:36
Af Christian Boye-Roed
Udrettede vi noget særligt? Gjorde vi en forskel på fodboldfyn? Var vi så meget anderledes end andre fodboldklubber?
”Vi synes, der er meget, der kan gøres bedre. De steder, hvor vi har været, fylder 1. holdet i klubben utroligt meget, mens resten af holdene i klubben fylder alt for lidt. Det er jo mange penge, man skal betale i kontingent, og jeg synes ikke, man får nok for dem”, udtaler founding father Matias Demant til Fyens Stiftstidende i klubbens første sæson i 2005.
Fortæl os, Matias Demant! Var det derfor følgende sang blev opfundet i Krystalpaladset og fremført foran klubbens chokeret andethold til en saftig julefrokost i 2007?
Andetholdet andetholdet
I er bare vores andethold
Andetholdet andetholdet
Bare et andet hold
Vi har hørt om jer på vores hjemmeside
Vi kan forstå I er vores andethold?
Andetholdet andetholdet
I er bare vores andethold
Andetholdet andetholdet
Bare et andet hold
Nej, det var det ikke. Men det var heller ikke en mangel på respekt og negligering af det glimrende andethold, der herskede i Krystalpaladset i et par år. Det var en del af den selvironi og sorte humor, der holdt klubben kørende. Nu var vi kommet med det statement, at andetholdet skulle behandles på lige fod med klubbens højest rangerede, og derfor måtte der naturligvis pilles ved det billede. Det var uomtvisteligt.
Sangens skaber var angriber Kasper Skriver, der ankom mens klubben stadig var spæd og gjorde sit ypperste til at forme den og spillerne til at forgude ham – det havde han mildt sagt held med. Statements som ”Det er os der har Kasper Skriver” og ”Krystalpaladset er et en-mand-stort vinderhold” prydede nærmest på daglig basis klubhjemmesiden, og det var nærmere reglen en undtagelsen, at den langsnudede angriber smed en rosende bemærkning om sig selv til det taktiske oplæg før kampen. Han var nu også en dygtig fodboldspiller, ham Kasper Skriver, men Årets spiller blev han aldrig…
Det gjorde Arnt Christensen heller ikke. Mest fordi han aldrig spillede for klubben. Har var et par år fra sin pension som ansat i FBU’s administration og skulle en efterårsdag i 2004 have møde med to tåbeglade drenge, der havde fået en god idé.
”Lad nu være med at starte sådan en klub”, rådgav han dem og fortsatte: ”Der er ikke andet end bøvl med at køre sådan en klub, og der er rigeligt med etablerede klubber i forvejen”. Det slog nu ikke Matias Demant og Christian Boye-Roed ud og med et par velvalgte kamikaze-argumenter fik de to hovedmænd overbevist Hr. Christensen om, at der i begge drenges øjne stod ”point of no return”.
”Ok…”, sagde den trætte FBU-ansatte til sidst, da alle tunge mod-argumenter var blevet pareret til hjørne, ”… men så lov mig én ting: Lad nu være med at spille i mørke dragter! Der er så mange problemer med at dommerne har samme farver på”
Det er stadig uvist hvor dén kommunikation gik galt, men de sort-/mørkeblåstribede Nike-trøjer var sindssygt flotte!
Måske var det der i tidernes morgen skabte klubben? Gjorde den speciel og tiltrak kvalitetsspillere lige fra de første begyndende spark i de tunge rækker. At vi netop ikke fulgte de etablerede klubbers tankegang, men søgte vores egen logik. Serie 5 hedder i dag Motionsrækken – men det gjorde den bestemt ikke for os, da vi startede. Vi spillede for at vinde – for at avancere i rækkerne… konstant!
Det var Danmarks mest lyttede radiokanal P3 nok ikke klar over, da de valgte at følge os et halvt års tid med flere mindeværdigt ringe performances i radioen fra de to stiftere af klubben. P3 havde formentlig den idé at vi kunne blive radioens svar på FC Zulu, fordi vi fra starten meldte ud, at vi var glade for både øl og Johnny Madsen – det er jo ikke ligefrem en ambitiøs vinder-kombi!
Kontakten til radiokanalen stod Matias Demant for – i den anden ende sad Morten Resen, der, sammen med Julie Bundgaard, havde det populære formiddagsprogram ”Mig og Morten Resen” og indslaget ”Hvad kan vi gøre for dig?”. De kunne skaffe os en dommer, da vi efter mødet med Arnt Christensen fandt ud af, at hjemmeholdet i serie 5 selv skal påsætte dommer til kampene (her hørte vi efter!). En fantastisk flink mand, der senere skulle gå under navnet Dommer Carsten, meldte sig i radioen og ville ikke have en krone for det – hurra for broadcast-medier!
P3-eventyret sluttede brat, da Christian Boye-Roed havde ”øh’et” sig igennem radio-prime time for tredje gang og absolut intet andet havde på hjertet, end at vi nok skulle banke OB 1 næste weekend. Christian Boye-Roeds ekstremt forberedte joke med, at vi havde hørt at ham Mwape Miti var ret god, fik sandsynligvis de to radioværter til synkront at markere et snit på egen hals, som symbol for: ”Cut de Live fra Bremen-jokes – vi laver radio!”
Vi havde set den komme, da vi få uger forinden havde sendt vores bud på en klubsang ind til P3. Jacob Gottlieb Taarnhøj, også kaldet Jay, havde samlet et hold lykkeriddere og skabt en fodboldklubsang, der nok aldrig er set mere underfundig og intelligent. Et hjernevrid af en raptekst, hvor alt fra klubbens få bedrifter til fremtidige visioner afløses af et dunderhug af et ”BK Krystalpaladset”-råbende omkvæd.
Disse uddrag taler for sig selv:
Så jeres træners system er at knuse vores ben
Vi stikker ham én
Og stabler tænderne i stak
Stikker han af
Slår vi hans knæskal op på Krak
og han får straffespark
og hævnslag, vi hejser et halvt flag
Fremtiden er klar for manden
får Krystalkuglen for panden
(…)
”Ja, men vi har også et håndboldhold”
Ja, men vi har også et tæskehold
Der kan jonglere med en boksebold
Dekorerer jer gule og blå
Især hvis I har den trøje på
Jeres formands mave ta’r på
Eders slags ka’ vi ikke holde ud
der æder papir og smider indholdet ud,
Børnenes bold er væk vi har et bud og Gud peger på
jeres fede pengesæk
Roed og Demant skriver jer en check
Med flere nuller end der er blæk
Hvis I holder jer væk
Fra vores sport med jeres spæk
Timeglasset vender, venner
I ender
Med jeres guldtænder
i vores hænder
Vi kridter banen af, I sniffer banen af
Krystalklubben på plads i Drømmenes Palads
Ok, Drømmenes Palads var måske en overdrivelse. Klubbens første hjemmebane på Kroggårdsskolen i Næsby var nok mere børnenes palads, da vi inden hver kamp måtte rense banen for spidssnittede kæppe, plastiklastbiler og glemte sjippetov. Lidt bedre blev det på Changs anlæg på Kochsgade, da formand Frank Rasmussen et svagt øjeblik lod os få hjemmebane på det flotte anlæg i midten af Odense. Efter et kort ophold i det fine selskab på Kochsgade blev vi henvist til Steinsgade, som lå et overdrevet stenkast derfra. Den bane skulle vise sig at blive den eneste rigtige hjemmebane, Krystalpaladset har haft for sig selv – et intimt og hyggeligt sted, der kunne have udviklet sig til noget meget større, hvis ikke det lige var fordi en random lystfiskerforening havde beslaglagt det fine klubhus, der lå på grunden. En lystfiskerforening? Det svarer til at Odense Curling Club slog sig ned på Den spanske Riviera.
Omtrent lige så high concept kan man kalde Krystalpaladsets modstandere i en showkamp i 2006. Via vores sponsor, hedengangne Fionia Bank, stod de sort/blå drenge nu over for en flok landskendte fodboldstjerner, man ikke måtte tabe til: FC Zulu. Det gjorde vi nu heller ikke, og på et proppet Kerteminde stadion var folk vidne til et toptændt Krystalpaladset, der med trænerhjælp fra legendariske Richard Møller Nielsen, flåede tv-kendisserne fra FC Zulu fra hinanden. TV-fodboldholdet havde forinden slået Kertemindes damehold, og vi husker tydeligt en tændt Ricardo holde peptalk inden kampen: ”I taber simpelthen ikke til det hold!”. Ja, Ricardo var en god træner den dag – og vi mener i øvrigt også at høre ham udtale følgende efter kampen: ”Højre back Jacob Jobbe Jørgensen er en mand med en lys hud og en mørk fremtid”.
Tilbage på Steinsgade blev kampe vundet og oprykninger blev fejret. Pludselig stod vi nu i en kedelig tvungen afskedsseance med vores elskede hjemmebane: Serie 2 bankede på døren og det var Steinsgades baneforhold ikke gearet til – for lille og for dårlig stand.
Selvom Matias Demant for længst havde trukket sit fysiske engagement ud af Krystalpaladset, var det ham, der skabte kontakten til klubbens sidste hjemmebane: KFUM Parken. Den tidligere Odense-magtfaktor KFUM og ikke mindst deres sympatiske formand Finn Johansen lukkede os indenfor i varmen under fine forhold og godt samarbejde. Det skabte en ro og stabilitet i Krystalpaladset til at udvikle klubben yderligere. Vi skulle i toppen af serie 2!
Og det kom vi. Foråret 2011 står stadig som klubben suverænt bedste. Her var der konkurrence om pladserne og dygtige spillere på alle kanter af banen – kombinationsspillet flød og vi slog førstehold rundt omkring på Fyn. Slutfacit blev en delt tredjeplads og klubbens bedste placering nogensinde. Ganske godt gået af en klub med kun ét hold, i realiteten kun trænede én gang om ugen og hovedsageligt bestod af spillere med mange andre højere prioriteringer end lige at sparke til læderkugler.
Men om ikke andet en klub der fra første spark i 2005 mod Lumby til sidste mod Korup i 2011 havde ambitioner og vindermentalitet. Den kombination førte til klubbens første titel i 2006, hvor vores dygtige andethold i sin første sæson tog sig af Fynsmesterskabet i serie 5. Senere kom førsteholdet efter det og hentede i 2009 trofæet i pokalturneringen for serie 3-5 efter en hæsblæsende finale ude mod Irakiske.
Nu er det slut efter syv år på de fynske fodboldbaner. Men selvom Krystalpaladset aldrig blev voksen – end ikke teenager – står minderne om en speciel klub stadig tilbage.
Så hvad mente klubbens ledelse, da de startede klubben og hovent proklamerede, at de kunne gøre det bedre end de etablerede klubber?
Målet var at skabe en klub, der frem for alt var vital i sit udtryk og derved fremstod med en enorm energi og livskraft i alle henseender. Klubben skulle gøre op med vanetænkning i lokalfodbold og udfordre de faste normer for alle processer omkring en fodboldklub fra afholdelse af generalforsamling til opvarmning på fodboldbanen – og vi er ganske overbevist om at vi fik drejet nogle hoveder og sat nogle tanker i gang hos etablerede klubber.
Og hvis ikke… så kan vi jo også blot se tilbage på en tid, hvor ambitioner blev født og venskaber blev skabt – i en klub der stoppede, da drømmene ikke længere drev værket.
Facts om Boldklubben Krystalpaladset (2004-2012)
Titler:
Fynsmester i serie 5, 2006 (2. holdet)
Vinder af Pokalturneringen s. 3-5, 2009 (1. holdet)
Trænere:
2005-2007: Christian Boye-Roed
2007-2008: Michael Borg
2008-2009: Michael Østergaard
2009-2011: Christian Boye-Roed
Formænd:
2004-2010: Christian Boye-Roed
2010-2012: Jacob Storm Jørgensen
Øvrige bestyrelsesmedlemmer gennem tiden:
Matias Demant, Mikkel Baunsgaard Nielsen, Jacob Bruun Fammé, Morten Nicolaisen, Mads Baunsgaard Nielsen, Kasper Skriver, Ahssan Malik Irshad, Jonas Lahrmer Hornbæk, Nikolaj Skriver og Anders Moeskjær Hansen